Cookies
  
U19 DS medaljetagere
Stor ros til DM U19 i Middelfart
Klub: Badminton Fyn
Publiceret af: Jørgen Færch
Dato: 05-03-2012 15:40:07
Kategori: Generelt
     

Stor ros til DM U19 i Middelfart

I den forgange week-end afviklede Middelfart Badminton Klub i samarbejde med Strib Idrætsefterskole DM for U19 i badminton for Badminton Danmark. Turneringen startede fredag d. 2/3 kl. 18.00, hvor spillerne blev modtaget i Strib Idrætsefterskoles hal.

Spillere, forældre og ledere kunne indkvartere sig på de elevværelser, som idrætsefterskolens elever velvilligt havde stillet til rådighed. Spillere og forældre/ledere var imponerede over de smukke omgivelser, og for mange af lederne blev der også tid til en løbetur i den smukke natur ved Lillebælt og den nye Lillebæltsbro.

Efter fredag og lørdags indledende kampe, hvor Danmarks både nuværende stjerner og nogle af de kommende stjerner, som fremover skal vinde guld til Danmark på alverdens badmintonbaner, skulle der søndag afvikles semifinaler og finaler. Turneringen var meget stærkt besat, hvilket kunne ses idet både nr. 2 fra Senior DM i Damesingle Sandra-Maria Jensen var til stede. Samtidig var Sandra-Maria´s doublemakker Line Kjærsfeldt, med hvilken nu ligeledes fik sølv til Senior DM også tilstede.

Middelfart Badminton Klub havde gjort deres til at imponere om opsætningen til søndagens semifinaler og finaler. Klubben havde fået lagt baner ud fra klubbens egen sponsor Yonex, som velvilligt havde stillet de baner til rådighed, som der blev spillet på til Senior DM.

Efter en række meget spændende kampe kunne Gruppeleder Søren Espersen fra Badminton Danmark overrække guldmedaljer til Kim Brun i HS, Line Kjærsfeldt i DS, Frederik Colberg/Kasper Antonsen i HD, Sandra-Maria Jensen/Line Kjærsfeldt i DD og Mette Poulsen/Frederik Colberg i MIX.

Talentudviklingschef Bo Ømosegaard, udtalte ligeledes efter turneringen, at han var godt tilfreds med spillernes præstationer og var meget tilfreds med MBK`s og Strib Idrætsefterskole afvikling af arrangementet.

Talentmassen tegner godt for Danmarks badmintonfremtid.

Med sportslig hilsen

Middelfart Badminton Klub

Jørgen Færch
formand



 

 

Badminton Fyn
Degnevangen 8
5762 V. Skerninge


Nyheder fra Badminton Danmark

29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011