Kære Klubber - Postadresser og Ungdomsformænd!
Dette er måske den sidste samsending af mail fra mig til jer, så før jeg når frem til det vigtige budskab om kontaktpersoner længere nede, vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet om holdturneringen gennem 20 år.
Som frivillig idrætsleder har jeg altid sagt, at hvis man ikke får negativ kritik, gør man det bare godt.
Når man, som jeg har oplevet det, næsten kun får positiv og konstruktiv kritik og en masse tilkendegivelser, om at jeg har gjort et godt og for jer tilfredsstillende arbejde, så bliver jeg både stolt og rørt.
Tusind tak for alle de pæne ord.
Min afløser som holdturneringsleder er Søren Tipsmark E-mail: st@oure.dk
Vær opmærksom på, at Søren ikke har mulighed for at tage telefonen på alle mulige tidspunkter, som jeg har kunnet de senere år, men han kan kontaktes på tlf. 51 92 88 26.
Søren kan sikkert også hjælpe, hvis I støder på problemer med nedenstående vigtige opdatering på BadmintonPeople.
Fra d. 1. maj 2012 opdateres den gamle hjemmeside ikke mere. Det betyder, at klubbernes mulighed for at finde relevante kontaktpersoner m.m. hos andre klubber skal foregå via BadmintonPeople.
Det betyder igen, at klubberne skal have opdateret sin side på BadmintonPeople hurtigst muligt. Meget få klubber har gjort det på nuværende tidspunkt. Faktisk fandt jeg ved stikprøver i går kun Nr. Lyndelse, som man da lige kan besøge for at få inspiration..
Rubrikken Klubinformation udfyldes så detaljeret som muligt.
Under rubrikken Præsentation har man mulighed for at skrive lidt PR og yderligere oplysninger om klubben.
Under rubrikken Spillesteder skriver man oplysninger om den/de haller klubben benytter som spillested.
Under Kontaktpersoner skriver man oplysninger om de personer, der har de enkelte arbejdsområder i klubben.
For at lette overblikket bedes man oprette og udfylde nedenstående funktioner og i den angivne rækkefølge.
De fremhævede felter SKAL udfyldes og de ikke fremhævede KAN udfyldes.
Samme person kan udmærket stå for flere funktioner.
Navn Adresse Kontakt – Tlf. og E-mail
Postmodtager
E-postmodtager
Kasserer
Formand
Ungdomsformand
Seniorformand
Veteranformand
Motionsformand
Turneringsansvarlig
Næstformand
Sekretær
Bestyrelsesmedlem
Bestyrelsesmedlem
Venlig hilsen
Forhenværende holdturneringsleder FBK
Ejvind Rindahl
Havrevænget 5
5400 Bogense
Telf. 6481 3187