Cookies
  
Middelfart Badminton Klub nomineret af DIF
Klub: Badminton Fyn
Publiceret af: Lars Lyskjær
Dato: 25-03-2013 22:25:32
Kategori: Generelt
     
På DIF’s årsmøde 4. maj vil prisen som ’Årets Idrætsforening’ for anden gang blive uddelt. Fem idrætsforeninger er nomineret til prisen og de 100.000 kroner, som følger med.
 
Fem ud af DIF’s godt 11.000 idrætsforeninger vil have en særlig interesse i DIF’s årsmøde lørdag den 4. maj 2013. Her bliver prisen ’Årets Idrætsforening’ uddelt for anden gang, og efter en indstillingsprocedure er fem foreninger blevet nomineret til at vinde prisen og de 100.000 kroner, der følger med.
 
De fem foreninger er: Middelfart Badminton Klub, IF Ryttergården, Silkeborg GF, Solrød Taekwondo Klub og Århus Klatreklub.
 
Kriterierne for at komme i betragtning til prisen er, at foreningen i sit arbejde understøtter DIF’s politiske program ’Idræt for alle’. Det vil sige, at foreningen skal have gjort en forskel inden for en eller flere af følgende områder:
 
- Arbejdet for at skabe en mangfoldighed af fleksible tilbud, der kan tiltrække og fastholde især voksne motionister og teenagere.
 - Arbejdet for at styrke mangfoldigheden i rekrutteringen af frivillige på tværs af køn, alder, uddannelse og baggrund.
 - Arbejdet for at styrke idrættens samfundsmæssige ansvar ved at skabe en større synlighed af og forståelse for, hvor meget idrættens daglige aktiviteter og tilbud er værd for samfundet.
 - Arbejdet for at værne om og styrke mangfoldigheden i idrætten. F.eks. ved at optage nye idrætstendenser eller arbejdet med nye måder at organisere idrætten på.
 
Det er DIF’s bestyrelse, der afgør, hvilken forening der skal vinde prisen, som overrækkes af DIF-formand Niels Nygaard på DIF’s årsmøde den 4. maj. De 100.000 kroner bliver øremærket til et nyt initiativ i den vindende forening.
 
Det er anden gang en af Badminton Danmark indstillede klubber er nomineret til prisen. Sidste år var Greve Badminton Klub nomineret.
 
Stort tillykke til Middelfart Badminton Klub med nomineringen.




 

Badminton Fyn
Degnevangen 8
5762 V. Skerninge


Nyheder fra Badminton Danmark

29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011